4.2 Fredningsinteresser

I Hvidovre vil vi varetage kulturhistorien for at sikre arkitektonisk, historisk og miljømæssig kvalitet og autenticitet for eftertiden. 

En del af udpegningen af kulturhistoriske interesser sker hos staten. Det drejer sig eksempelvis om fredede bebyggelser, fortidsminder og kirkefredninger. Selve varetagelsen ligger dog ofte ved kommunerne, og derfor skal vi værne om de udpegede kulturhistoriske bevaringsværdier i Hvidovre. 

I Hvidovre Kommune findes en række fredede fortidsminder. To af disse er fra bronzealderen. Det ene er Gravhøjen Simonshøj, der er beliggende omgivet af tæt bymæssig bebyggelse syd for Frihedens Butikscenter. Det andet er gravhøjen Langhøj, der ligger i den fritliggende park Langhøjparken. Langs Vesterskel er et jorddige, som både har fungeret som herredsdige og sognedige, desuden fredet. 

Der findes også en række fredede såkaldte kilometersten – sten i vejkanten der angiver afstanden til et bestemt sted, typisk den nærmeste større by. De findes blandt andet langs Gammel Køge Landevej og Roskildebanen.

Af større fortidsmindefredninger findes befæstningsanlæggene Vestvolden og Avedøre Batteri, som alle er en del af Københavns nyere Befæstning, som er et militært vold- og bunkersanlæg fra slutningen af 1800-tallet. 

I Hvidovre findes to fredede bebyggelser, nemlig Hvidovre Rytterskole (1722) og bygningsanlæggene på Avedøre Flyveplads (1917-1943). Derudover er Hvidovre Kirke (1150) omfattet af en såkaldt kirkefredning. 

De fredede fortidsminder og bebyggelser i Hvidovre fremgår af kortbilag. 

Kommunalbestyrelsens målsætninger

• Der skal værnes om de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder fredninger og værdifulde kulturmiljøer i byen og i det åbne land.
• Der skal tilvejebringes midler til vedligehold af diget ved Vesterskel.

Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af al menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.

Forud for påbegyndelse af et jordarbejde på landjorden kan bygherren eller den, for hvis regning arbejdet skal udføres, anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse. Museet skal udtale sig om, hvorvidt det planlagte arbejde indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, herunder om det i givet fald er nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse mv. 

Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Kulturministeren eller nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. 

Naturbeskyttelsesloven forhindrer ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsminder. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Loven gælder ikke for de skjulte fortidsminder. 

Museet på Kroppedal har registreret en del skjulte fortidsminder i Hvidovre, hvilket kan dække fra et enkelt fund i området til en bosættelse.

Udpegningen af de kulturhistoriske interesser udspringer af daværende Københavns Amts Kulturhistoriske oversigter fra oldtid til nyere tid, der er udgivet i perioden 1999-2006. For middelalderen og nyere tid gælder, at de kulturhistoriske interesser er ført ind i kommuneplanens kvarterbeskrivelser.

Fredede fortidsminder på kommunalt ejede arealer skal plejes af kommunen. Som på de statsejede arealer indebærer det, at 

• plejeindsatsen som minimum skal have et omfang og en karakter, så vegetationen ikke fremmer fortidsmindets nedbrydning, men så vidt muligt modvirker den.
• hvis der er mulighed for offentlig adgang til fortidsminderne, er det praksis, at kommunen skal forebygge og udbedre de skader på fortidsminderne, der opstår som følge heraf. Kommunen skal også vedligeholde eventuelle publikumsfaciliteter. Reglerne om pleje af fortidsminder på kommunalt ejede arealer findes i museumslovens § 29i.

På Slots- og Kulturstyrelsens ”Kort over fredninger” kan man fremsøge de fredede fortidsminder og læse mere. 

Kulturministeren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset deres alder kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. I det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser. 

Bygningsfredningsloven har til formål at sikre bygningen for eftertiden. Enhver bygning kan blive fredet, hvis den rummer tilstrækkelige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier af national betydning som vurderes af Slots- og Kulturstyrelsen.

Fredning af en bygning medfører forpligtelse for ejeren til at holde den i forsvarlig stand og indhente tilladelse til eventuelle ændringer.