1.1 Hvidovre i storbyens fællesskab

Hvidovre er en fuldt integreret del af hovedstadens storbyområde, både geografisk, funktionelt og i vores selvforståelse. Selvom vi har vores eget lokale særpræg, er vi på mange måder alligevel en uadskillelig del af det fællesskab, der er Storkøbenhavn.

Som forstad tæt på storbyens centrum med adgang til vigtig regional og international infrastruktur er Hvidovre et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Det giver gode betingelser for at tiltrække investeringer til nye boliger, der kan være med til at gøre vores by til et endnu bedre sted. Her holder vi løbende øje med gode muligheder – så vi kan udnytte dem, når de byder sig.

Samtidig er vi opmærksomme på, at udviklingen i vores nabokommuner påvirker os, lige som vores egne visioner og handlinger påvirker vores naboer. Når vi planlægger for Hvidovres udvikling, gør vi det derfor i samspil og samarbejde med de andre kommuner i hovedstadsområdet, både med vores direkte naboer og omegnskommunerne i Ringbyen.

Vi samarbejder aktuelt på tværs af kommunegrænser om at forbedre Hvidovres betjening med kollektiv trafik gennem en metroforbindelse til centrum og ved at skabe bedre fremkommelighed på tværs af kommunen med anden højklasset kollektiv trafik.

Som medlem af interessentskabet for Strandparken er vi med til at opgradere Køge Bugts brugs- og herlighedsværdi som friluftsområde til glæde for alle borgere på Vestegnen. Her indtænker vi også vores egne visioner om at udvide Avedøre Holme med ni nye holme, der udover at være et moderne erhvervsområde også indeholder et stort potentiale for rekreation og som levested for planter og dyr samtidig med at der sikres mod stormflod.

Lige så vigtigt er samarbejdet mellem Hvidovre og København om at sikre vores kyster mod oversvømmelse fra syd ved etablering af en fælles stormflodsløsning langs med Køge Bugt og det sydlige Amager. Og for at sikre vores byområder og infrastruktur mod skybrud indgår Hvidovre i et samarbejde med flere kommuner og forsyningsselskaber om Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å, med fokus på klimatilpasning, åens natur og områdets rekreative potentiale.

Vi påtager os proaktivt og selvbevidst vores rolle som en vigtig del af en helhed, fordi vi ved, at det giver bedre resultater for borgere og erhvervsliv – og mere bæredygtige løsninger i det lange perspektiv.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

• Vi er bevidste om de særlige udfordringer og muligheder, der ligger i at være en del af hovedstadsområdet – og udnytter, at nogle opgaver er vigtige at løfte i flok.
• Vi arbejder for en metrolinje fra Ny Ellebjerg til området omkring Hvidovre Bymidte og Hvidovre Hospital samt anden højklasset kollektiv transport, der øger fremkommelighed på tværs af kommunen og kommunegrænser.
• Vi arbejder for at etablere Holmene, som skal tilgodese virksomhedernes behov for areal kombineret med rekreative områder for borgerne i Hvidovre.
• Som medlem af Strandparken I/S arbejder vi for, at Køge Bugts kyststrækning, herunder syd for Avedøre Holme, udvikles som frilufts- og naturområde med høj kvalitet og til brug for Hvidovres borgere.
• I samarbejde med Københavns Kommune vil vi sikre Hvidovre og den øvrige del af Storkøbenhavn mod oversvømmelse fra syd gennem etablering af kystsikring ved Køge Bugt, Kalveboderne og det sydlige Amager.
• Vi samarbejder med vores partnere i Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å for at sikre Hvidovre og det øvrige Storkøbenhavn mod oversvømmelse herfra.
• Vi reducerer klimabelastningen gennem tætte samarbejder om infrastrukturløsninger for energi, både lokalt og regionalt, ved at sætte fokus på grøn energi- og varmeforsyning.
• Ved at være aktiv sammen med andre kommuner omkring København f.eks. i Silent City og Omegnens Trafikforum, påvirkes staten til at gøre en indsats for at dæmpe støjen fra den gennemkørende trafik på motorveje og jernbanestrækninger.

Erhvervsministeriet har i januar 2019 udgivet den seneste landsplanredegørelse. Den beskriver, at formålet med den fysiske planlægning er at skabe et Danmark i bedre balance, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i hele landet.

Den 1. marts 2018 udgav Erhvervsstyrelsen ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning”, som beskriver de overordnede nationale hensyn staten varetager i forbindelse med den fysiske planlægning. På baggrund af planloven, anden lovgivning og politiske aftaler på landsplan stilles der krav til kommuneplanlægningen vedrørende en række forhold.

Fingerplanen er et landsplandirektiv der omfatter en række kommuner i og omkring Region Hovedstaden og har til formål at sikre en koordineret byudvikling. Den viderefører principperne i Egnsplankontorets plan fra 1947, hvorefter byudviklingen udenfor Københavns centrum skal foregå langs med S-banens linjer som “byfingre”. Imellem disse friholdes arealer til bybefolkningens friluftsliv, kaldet “de grønne kiler”.

København Kommuneplan 2019

Nabokommunernes planlægning for de næste 12 år understøtter synet på Storkøbenhavn som en sammenhængende helhed. Det fremgår af kommuneplanerne, at vi principielt står med lignende udfordringer og muligheder, samt at der også er et sammenfald, hvad angår de valgte løsninger.

Fremfor alt dominerer planlægningen for nye boliger samt de afledte effekter på kommunal service, grønne rekreative områder og den fælles infrastruktur til f.eks. trafik, håndtering af spildevand og regnvand. Som det fremstår i den aktuelle planlægning, er der tale om en udvikling af historiske dimensioner, der vil kunne forandre hele hovedstadsområdets karakter.

På den ene side taler det for nødvendigheden af Fingerplanens overordnede hensyn for storbyregionens planlægning. På den anden side indgår disse forhold også i vores prioritering af, hvor meget byudvikling vi ønsker i Hvidovre og vores overvejelser om, hvordan den kan foregå på en måde, så alle borgere fortsat kan have et højt niveau af velfærd, trivsel og sundhed. 

Det efterfølgende afsnit 1.2, Nye udviklingsområder, beskriver hvordan vi har tænkt os at byudvikling skal foregå i Hvidovre. Her udpeges en række konkrete områder til byudvikling og det gennemgås hvordan og indenfor hvilken tidshorisont de ønskes omdannet.